Danmark har den 8. oktober 2026 fremsat lovforslag L 49, der skal give mennesker bedre beskyttelse mod virkelighedsnære digitale efterligninger af deres ansigt og stemme. Kulturminister Zenia Stampe ønsker at gøre det ulovligt at dele sådanne deepfakes uden samtykke, samtidig med at satire, parodi og samfundskritik fortsat skal kunne beskyttes i relevante situationer. Forslaget er vigtigt for både almindelige borgere, kunstnere og sociale medier, men det er ikke en allerede vedtaget lov. En planlagt ikrafttræden 1. januar 2027 forudsætter Folketingets behandling og vedtagelse.

Hvad blev fremsat i Folketinget?

Lovforslag L 49 ændrer ophavsretsreglerne med et nyt værn mod digital efterligning af menneskers personlige kendetegn. Formålet er at håndtere realistiske billeder, videoer eller stemmeoptagelser, der kan få modtageren til at tro, at en rigtig person siger eller gør noget. Forslaget omfatter også beskyttelse af visse kunstneriske præstationer. Den formelle fremsættelse er første del af en lovgivningsproces. Debat, udvalgsarbejde og eventuelle ændringsforslag kan ændre den endelige udformning, inden en regel får retsvirkning.

Hvad er en deepfake?

En deepfake er typisk et digitalt manipuleret eller genereret materiale, som efterligner en persons udseende, bevægelser eller stemme på en realistisk måde. Teknologien kan bruges til film, satire eller legitim kreativ produktion, men også til svindel, falske udtalelser og identitetsmisbrug. Ikke ethvert AI-skabt billede er nødvendigvis en ulovlig deepfake. Spørgsmålet er, om materialet efterligner identificerbare personer på en måde, der falder inden for den konkrete lovtekst, samt hvordan det offentliggøres og anvendes.

Hvem skal beskyttes?

Forslaget retter sig mod almindelige borgere såvel som personer i offentligheden. Det skal efter planen beskytte realistiske gengivelser af både ansigt og stemme, og den kunstneriske beskyttelse udvides til visse præstationer, som ikke nødvendigvis knytter sig til et klassisk ophavsretligt værk. Et menneskes udseende er ikke det samme som ejerskab til alle billeder taget af personen. Reglerne drejer sig om bestemte digitale efterligninger og retten til at modsætte sig uberettiget deling efter nærmere betingelser.

Skal man give samtykke til en AI-video?

Lovforslaget fokuserer på deling af virkelighedsnære digitale efterligninger uden den afbildedes eller efterlignedes samtykke. For en reklame, politisk kampagne eller kommerciel tjeneste kan det derfor blive væsentligt at dokumentere en konkret tilladelse. Det er utilstrækkeligt at konkludere, at enhver brug er lovlig, blot fordi en original profil er offentlig på internettet. Samtidig er forslagets anvendelsesområde og undtagelser vigtige: en analyse af reglerne kræver den endelige vedtagne tekst og ikke alene en presseoverskrift.

Hvordan behandles stemmekloning?

Moderne AI kan generere lyd, der ligner en bestemt persons stemme så overbevisende, at lyttere kan blive vildledt. Teknologien kan anvendes legitimt ved autoriseret dubbing eller som hjælp til personer med talehandicap, men uden samtykke kan den misbruges til svigagtige telefonsamtaler og falske lydklip. Forslaget søger også at beskytte stemmens personlige karakter. Folk, der modtager mistænkelige telefonopkald fra en velkendt stemme, bør kontrollere beskeden via en anden kanal, særligt hvis der kræves penge eller fortrolige oplysninger.

Er satire og parodi stadig lovlig?

Det fremsatte forslag forholder sig til undtagelser for satire, parodi og samfundskritik. Dermed anerkender man hensynet til ytringsfrihed og den danske tradition for politisk satire. Undtagelserne er dog ikke nødvendigvis ubegrænsede, eksempelvis hvis et digitalt materiale vildleder på en måde, der konkret skader andre rettigheder. Hvor grænsen ligger, kan blive et spørgsmål for domstolene. Man skal derfor hverken påstå, at alle satiriske videoer bliver forbudt, eller at ordene 'det er bare satire' automatisk gør ethvert misbrug lovligt.

Vil deling på sociale medier være omfattet?

Et centralt mål er at begrænse offentliggørelse og videreudbredelse af ulovlige efterligninger, herunder på onlineplatforme. Lovforslaget må ses sammen med eksisterende regler for privatliv, ophavsret og ulovligt indhold. Det betyder ikke, at private brugere straks skal registrere hver eneste billedredigering hos en myndighed. Oplysninger om pligter til fjernelse og krav fra rettighedshavere afhænger af det endelige regelsæt. Ved konkrete krænkelser bør den berørte først sikre dokumentation, før et platformsklageløb sættes i gang.

Hvad sker der ved overtrædelse?

Det omtalte høringsmateriale beskriver civilretlige retsmidler som krav om vederlag, erstatning eller godtgørelse ved overtrædelse. Det er væsentligt at skelne dette fra automatisk fængselsstraf eller et generelt strafferetligt forbud, som nogle overskrifter kunne give indtryk af. Regler i anden lovgivning kan være relevante ved svindel, chikane eller deling af intime billeder. Et konkret krav vil bero på de faktiske forhold, retsgrundlaget og eventuel domstolsprøvelse. Ingen skal love, at en platform automatisk betaler erstatning efter en anmeldelse.

Hvornår kan loven træde i kraft?

I det fremsatte materiale er 1. januar 2027 nævnt som forventet ikrafttrædelsesdato. Det er en plan, som forudsætter vedtagelse og eventuel endelig offentliggørelse. Den 12. oktober 2026 var forslaget endnu på det lovgivningsmæssige stadie som fremsat. Det er derfor forkert at skrive, at danskerne allerede den dag har en ny, endeligt gældende deepfake-lov. Følg Folketingets sagsoversigt for ændringer i tidspunkter, ordlyd og retsvirkninger. Bestemmelser om Færøerne og Grønland behandles også særskilt.

Hvilke spørgsmål rejser kunstnere?

Musikere, skuespillere og andre udøvende kunstnere har særlige interesser i at kontrollere realistiske efterligninger af deres arbejde og identitet. En digital kopi af en stemme kan påvirke indtægter, omdømme og forhandlinger om nye produktioner. Lovforslaget udvider også visse ophavsretlige bestemmelser om kunstneriske præstationer. Rettigheder til en sang, en indspilning, en fremførelse og en personlig stemme er ikke nødvendigvis identiske. Kontrakter bør derfor præcisere, hvad der faktisk gives samtykke til, og om AI-genereret materiale er omfattet.

Hvordan undgår virksomheder problemer?

Virksomheder, der arbejder med genererede reklamer eller syntetiske stemmer, kan allerede nu gennemgå deres rettigheds- og samtykkeprocedurer. Dokumentér, hvem der har godkendt en digital efterligning, til hvilke formål og i hvor lang tid. Vær særlig varsom med brug af ansatte, kunder og kendte personer i markedsføringen. En udgivelsesproces bør have menneskelig kontrol af, om indhold kan misforstås som en virkelig udtalelse. God dokumentation er fornuftig praksis, men den er ikke en garanti for, at alle fremtidige juridiske krav er opfyldt.

Hvad skal man gøre, hvis ens ansigt misbruges?

Gem URL, skærmbilleder, tidspunkt og oplysninger om den konto, der har delt materialet. Anmeld derefter indholdet gennem den pågældende platforms officielle kanaler, og gør opmærksom på, at der er tale om en efterligning uden tilladelse. Hvis materialet bruges til økonomisk svindel eller trusler, kan politiet være relevant. Undgå at sprede den krænkende video videre for at advare andre, når det kan øge skaden. Søg juridisk hjælp ved alvorlige krænkelser, især hvis der ønskes erstatning eller formel fjernelse.

Hvad er forholdet til EU's AI-regler?

EU's AI Act indeholder særlige gennemsigtighedskrav i relevante situationer med syntetisk indhold. Danmarks forslag angår derimod blandt andet beskyttelse af personlige kendetegn og deling af realistiske efterligninger. Et AI-mærke gør ikke nødvendigvis enhver brug af en andens ansigt lovlig, og et manglende mærke er ikke i sig selv nok til at afgøre alle ophavsretsspørgsmål. De nationale og europæiske regelsæt skal læses sammen. Virksomheder med aktiviteter i flere lande bør være opmærksomme på både lokal lovgivning og EU-regler.

Ofte stillede spørgsmål

Er det allerede ulovligt efter den nye lov at dele alle deepfakes? Nej, forslaget er ikke endeligt vedtaget. Gælder det almindelige borgere? Den foreslåede beskyttelse omfatter også dem. Beskytter lovforslaget stemmer? Ja, det er en central del af forslaget. Er satire forbudt? Ikke generelt; der beskrives undtagelser og grænser. Får alle krænkede automatisk erstatning? Nej, konkrete krav skal vurderes. Hvornår starter reglerne? Forslaget sigter mod 1. januar 2027, afhængigt af Folketingets behandling.

Kilder og mere information

Folketinget L 49 — lovforslag om personlige kendetegn; Kulturministeriets lovforslag omtalt 8. oktober; Reuters om Danmarks deepfake-lovforslag. Flere danske tech-emner: Teknologi.