Digger med Tom Cruise: kan Grønlands-isbjerget virkelig skabe filmens katastrofe?

Tom Cruise steg i danske søgninger 2. oktober i forbindelse med den nye film Digger, hvor en ekstrem klimakatastrofe driver handlingen. Filmen lader et gigantisk isbjerg bryde løs fra Grønland og true Europa, men klimaforskere understreger, at flere af de mest dramatiske detaljer er bevidst filmisk overdrivelse.

Det gør Digger interessant på to niveauer: som satirisk katastrofefilm og som anledning til at skelne mellem ægte klimavidenskab og den type fysik, der fungerer bedre på lærredet end i virkeligheden.

Hvad handler Digger om?

Tom Cruise spiller Digger Rockwell, en olierigmand hvis handlinger i filmen forbindes med en enorm grønlandsk ismasse, der bryder løs. Den får navnet “Judy” og bevæger sig mod Europa, hvor filmen blandt andet bruger en mulig katastrofe ved Norge som dramatisk trussel.

Historien er konstrueret som en parabel om menneskelig overmod, fossile brændstoffer og klimarisiko. Derfor bruger filmen bevidst et fysisk scenarie, der er større og hurtigere end de processer forskere normalt ser i virkeligheden.

Kan et kæmpe isbjerg fra Grønland virkelig bryde løs?

Ja, store isbjerge kan kælve fra gletsjere og isfronter. Det sker som en naturlig del af mange issystemer, og klimaændringer kan påvirke stabilitet, smeltning og afstrømning.

Men størrelsen i Digger er ekstrem. Scientific American beskriver filmens “Judy” som omkring 400 kvadratmil, og forskere vurderer, at et så stort grønlandsk isbjerg er langt større end det, man normalt forventer fra Grønland.

Hvad betyder det, at en gletsjer “kælver”?

Kælvning er processen, hvor en blok is bryder af ved kanten af en gletsjer eller ishylde og bliver til et isbjerg. Det er ikke det samme som, at hele isen smelter på én gang. Den nye blok kan drive videre i havet i lang tid, mens bølger, temperatur og havstrømme gradvist nedbryder den.

For klimaet er det vigtigt, hvor isen kom fra. Hvis landbaseret is bevæger sig ud i havet og derefter kælver, er det en del af massetabet fra indlandsisen. Hvis en allerede flydende ishylde mister et stykke, ændrer det ikke havniveauet på samme direkte måde i det øjeblik.

Kan et isbjerg skabe en tsunami mod Norge?

Filmen bruger den idé som en central trussel, men forskere siger, at virkeligheden er langt mindre spektakulær. Når is bryder af, kan det skabe lokale bølger, men effekten er normalt begrænset geografisk.

Et isbjerg, der allerede flyder i havet, fortrænger allerede vand. Derfor er det ikke sådan, at hele dets volumen pludselig lægges oven i havet på det tidspunkt, hvor det knækker fri.

Hvorfor stiger havniveauet så, når is smelter?

Det afgørende skel er mellem flydende is og landbaseret is. Når is, der allerede flyder, smelter, er havniveau-effekten forholdsvis lille, fordi isen allerede fortrænger vand. Når landbaseret indlandsis mister masse til havet, tilføres der derimod vand, som tidligere lå på land.

Grønlands indlandsis er derfor meget vigtig for det langsigtede globale havniveau, selv om én filmisk isblok ikke fungerer som en pludselig global vandbombe.

Ville et isbjerg kunne nå en stor europæisk by?

Det er usandsynligt i den form filmen viser. Isbjerge driver med havstrømme, smelter i varmere vand og bevæger sig normalt langsomt sammenlignet med katastrofefilmens tidsramme.

Det betyder ikke, at de er ufarlige. Store isbjerge kan være alvorlige risici for skibsfart, offshoreaktivitet og lokale kystsamfund tæt på isområder.

Hvorfor er isbjerge en reel risiko for skibe?

Den største del af et isbjerg ligger under vandoverfladen, så det synlige omrids fortæller ikke hele historien. Et skib kan derfor undervurdere både størrelse og afstand. Tåge, mørke og høj sø gør vurderingen endnu vanskeligere.

Moderne navigation, satellitdata og isovervågning reducerer risikoen, men i arktiske farvande er ruteplanlægning stadig vigtig. Filmens katastrofe er overdreven, mens den maritime fare i nærheden af store isbjerge er helt reel.

Hvad rammer filmen faktisk rigtigt?

Den mest grundlæggende pointe er virkelig: menneskeskabte klimaforandringer påvirker polarområderne, og tab af landbaseret is fra Grønland og Antarktis bidrager til stigende havniveau.

Filmen rammer også en kommunikationsudfordring. De farligste klimaprocesser er ofte langsomme nok til, at de ikke føles som en actionsekvens. Konsekvenserne kan være enorme over årtier, selv når der ikke kommer én dramatisk dag, hvor alt ændrer sig.

Hvorfor overdriver katastrofefilm videnskab?

Film har brug for synlige konflikter, tidspres og et klart vendepunkt. Et havniveau, der stiger gradvist gennem årtier, er svært at gøre til en to timer lang thriller. Et gigantisk isbjerg på kollisionskurs er derimod øjeblikkeligt forståeligt.

Problemet opstår først, hvis publikum bagefter tror, at den dramatiske mekanisme er den videnskabelige hovedrisiko. Derfor er det nyttigt at bruge filmen som indgang til den virkelige fysik.

Hvem spiller Tom Cruise i filmen?

Cruise spiller Digger Rockwell, en magtfuld oliefigur. Rollen er bygget til satire: en mand, der tror, han kan kontrollere enorme systemer, opdager at konsekvenserne ikke lader sig styre på samme måde som et selskab eller et projekt.

Filmen bruger dermed Cruise-figuren som mere end en klassisk actionhelt. Han er også en del af filmens kritik af magt, industri og menneskelig selvsikkerhed.

Hvorfor trender Tom Cruise i Danmark?

Åbningsdagen skaber flere typer søgninger samtidig: anmeldelser, biograftider, rollelisten og spørgsmål om selve klimakatastrofen. Den videnskabelige diskussion har givet filmen ekstra levetid uden for traditionelle filmmedier.

Danske seere har også en særlig geografisk interesse i Grønland. Når en international film gør Grønlands is til centrum for en europæisk katastrofehistorie, opstår der naturligt spørgsmål om, hvor meget der faktisk kan ske.

Kan man bruge Digger til at lære om klima?

Ja, hvis man bruger den som startpunkt og ikke som lærebog. Filmen kan gøre begreber som iskapper, kælvning, havniveau og polar opvarmning interessante nok til, at man bagefter undersøger dem hos forskningsinstitutioner.

Det er samme metode som med rumfilm: en fysisk umulig scene kan stadig åbne døren til en god forklaring af, hvordan naturen faktisk fungerer.

Spørgsmål seere stiller

Er “Judy” et rigtigt isbjerg?

Nej. Det er filmens fiktive katastrofeelement.

Kan isbjerge lave bølger?

Ja, kælvning og bevægelse kan skabe bølger lokalt, men forskere siger, at det ikke svarer til filmens enorme fjern-tsunami.

Er Grønlands issmeltning en reel klimarisiko?

Ja. Det alvorlige problem er det langsigtede tab af landbaseret is og bidraget til global havstigning, ikke filmens enkelte superisbjerg.

Er filmen en dokumentarisk fremstilling?

Nej. Den bruger videnskabelige temaer som dramatisk og satirisk materiale.

Det vigtigste at tage med fra filmen

• Et isbjerg kan være enormt uden at fungere som filmens tsunami-maskine.
• Flydende is og landbaseret is påvirker havniveau forskelligt.
• Grønlands langsigtede istab er reelt vigtigt for havniveauet.
• Katastrofefilm komprimerer langsomme processer for at skabe dramatik.
• Forskning er den rette kilde, hvis man vil skelne klima-fakta fra filmens fiktion.

Hvor kan man læse den videnskabelige vurdering?

Scientific American har spurgt klimaforskere direkte om filmens centrale isbjergscenarie og forklarer både, hvad der er usandsynligt, og hvad der er reelt ved klimaudfordringen.

Kilde: Scientific American om videnskaben bag Digger. Flere film- og kulturhistorier findes under Kultur.